23948sdkhjf

Efter Aldi-overtagelse: Så meget vil Rema-distributionscenter vækste

5000 paller med varer pakkes i dag hos Remas distributionscenter i Horsens - men i fremtiden bliver det til markant flere. 

Det skriver Horsens Folkeblad

Årsagen er, at Rema 1000-koncernen i den nærmeste fremtid bliver 60 til 80 butikker rigere, når transformationen af en lang række Aldi-butikker er i mål. Og det kommer til at lægge yderligere tryk på distributionscentret i Horsens for dagligvarekæden. 

Og selvom der - udover de 113 Aldi-butikker - også fulgte tre Aldi-distributionslagre med i handlen, bliver de to af disse lukket. Det ene i nordjyske Haverslev og det andet i Kolding. 

Indholdet i fusionsaftalen

  • I alt overtager Rema 1000 følgende fra Aldi: 
  • 114 butikker (senere justeret til 113)
  • Syv butiksprojekter
  • Tre distributionscentre
  • Fem ejendomme
  • Medarbejdere og operationelt inventar

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Derfor bliver der i højere grad brug for lageret i Horsens fremadrettet - og det er man også klar til at håndtere, siger logistikdirektør Nicolaj Boysen. 

- Vi er rustet til den vækst, vi nu forventer efter overtagelsen af Aldi, og det er derfor vi efter nedlæggelsen af Aldis lagre kan samle mere ekspedition her i Horsens, siger han til Horsens Folkeblad. 

I alt forventer logistikdirektøren at antallet af paller, der skal håndteres på distributionslageret i Horsens, vil vækste med 17 procent som følge af de mange nye Rema 1000-butikker. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: distribution
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.261